top of page
Søg
Forfatters billedeKristine Nielsen

C.I.T.R.O.N.K.Y.L.L.I.N.G. - med sommerfuglevinger


Kylling er et skønt stykke kød.

Det kan tilbederedes på utallige måder, og krydres i det uendelige.

Denne HELSTEGTE kylling, får skøn smag af citrinskiver og hvidløgssmør, der fyldes ind mellem skindet og kødet før den steges.


Jeg vil foreslå at man evt. spiser den med ovnbagte rodfrugter/andre grøntsager, når nu ovnen alligevel er i gang.

Og hvad med at servere den med den spanske dip, Mojo? Opskriften på den finder du lige her:



DU SKAL BRUGE


1 hel kylling

1 øko citron

3 spsk. smør (ca. 50 g)

4 fed hvidløg - presset/finthakket


Tilbehør

Rodfrugter - 1 kg (pastinak, gulerødder, rødbede, jordskok, persillerod

400 g. kartofler

Frisk eller tørret timian

½ dl. olie


SÅDAN GØR DU


Tænd ovnen på 180 gr.


Rør smør og hvidløg let sammen. Er smørret hårdt så brug hånden, da varmen fra hånden nemmere vil kunne ælte det sammen.

Skær citronen i tynde skiver.

Skyl kyllingen, og dyp den tør med køkkenrulle.

Læg den på et spækbræt.

Klip/skær kyllingen op langs rygbenet, og læg/vrid den om, så den ligger med bryst og lår opad.


Åben nu med et par fingre op under skindet på kyllingens bryst, og fordel på de to bryststykker halvdelen af citronskiverne og hvidløgs smørret.

Fordel resten af smør og citron på de to lår, under deres skind.


Drys salt på kyllingen.


Klargør rodfrugterne, ved at skrælle dem (ikke jordskokker - de skal blot skrubbes), og skære dem i STORE grove tern. Gulerødder næsten halve, jordskokker kan være hele og andre rødder blot i 4 - 6 stykker hver.

Skyl kartofler og skær i STORE grove tern.

Kom alle grøntsagerne i et ovnfast fad, drys med salt og kom timian på. Er det frisk timian, så blot i hele stilke.


Læg nu kyllingen ovenpå grøntsagerne - med kødet opad - og steg kyllingen samt grøntsager midt i ovnen i ca. 75 min.


Retten er færdig når kyllingens sagt et klart, og grøntsagerne møre.


OBS! Hvis grøntsagerne er færdige før kyllingen, så tag kyllingen op af fadet, og steg den videre i ovnen for sig selv på en bageplade med bagepapir under.






28 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


Indlæg: Blog2_Post
bottom of page