top of page
Søg
  • Forfatters billedeKristine Nielsen

Homestyles nuggets med Chilimayo - take it away.



Kender du en "jeg - gider - ikke - lave - mad" dag ? Måske skulle man lige forbi.... ? Eller man kunne også tage mad med hjem fra...?


Hos os er en travl hverdag opfordring til TakeAway. Men faktum er, at det koster meget mindre at lave selv, smager bedre, og ikke nødvendigvis behøver at tage længere tid end at hente take away.


Hjemme hos os er nuggets med dip et hit! Jeg spiser det med en god salat til, ungerne nogle ovnfritter - men man kan også bare spise dem plain.


30 min fra start til slut - så er der "TAKE it AWAY".

Til 5 personer Du skal bruge til

Nuggets

500 g. kylling - bryst eller inderfilet (sidstnævnte bliver mest mørt)

1,5 dl. hvedemel

3 - 4 dl. rasp (½ pose)

2 æg

1 dl. mælk

1 tsk paprika

½ tsk salt

½ tsk. peber

Valgfri krydderier som eks. hvidløgspulver, chili, cayenne.


Stegning:

1 l. olie - raps eller solsikke (smagsneutral)


Chili Mayo

1 æg

2 dl. rapsolie

1 drys salt

½ tsk. eddike eller citronsaft

2 fed hvidløg

1 tsk. chili (flager)

SÅ SKAL DU I GANG:


  • Start med at lave mayo

  • Find din stavblender og et blenderglas (højt og smalt) frem.

  • Slå ægget ud i, og kom resten af ingredienserne oveni - rør IKKE rundt.

  • (Dette er ikke en klassisk måde at lave mayo på - men den er hurtig og resultatet bliver næsten lige så klassisk).

  • Sæt nu din stavblender ned i bunden af glasset, og lad den stå i bunden mens du tænder for fuld skrue.

  • Lad blenderen gøre arbejdet - og se hvordan mayoen lige så stille samler sig som en tyk hvid creme(emulgering). TAG IKKE stavblenderen op og ned endnu, men vent til du kan se al olien er indarbejdet til en hvid creme.

  • NU kan du arbejde stavblenderen igennem mayo'en, og tilsæt nu chili (eller hvidløg hvis du vil have aiole).

  • Smag evt. til med salt, og kom mayo'en på glas/i en skål, og på køl.


  • Nu til nuggets

  • Skær kyllingen ud. Du kan egentlig selv bestemme hvor STORE dine nuggets skal være, men jeg synes det skal passe til 2 - 3 bidder. Bruger du inderfilet, som bliver mørest, kan du udlade at skære dem ud. Brystfileterne skæres ud.

  • Pisk æg, mælk og krydderierne sammen i en skål. Lav 3 skåle med hhv. mel, æggeblanding og rasp.

  • Kom al kyllingen op i skålen med mel, og vend rundt.

  • Derefter skal kyllingestykkerne op i æggeblandingen lidt efter lidt, og vendes lige efter rundt i raspen. Læg til side på fad/tallerken.

  • Kom 1 l. olie (jeg bruger en smagsneutral - raps) i en mindre gryde.

  • Varm op, så du kan se olien "trækker streger". Når den er varm, prøve friturer du en nuggets først, for at kontrollere varmen. Skru evt. ned undervejs.

  • ER OLIEN FOR VARM - vil du se at dine nuggets bliver for hurtigt brune og de er nok stadig rå indvendig. Det skal tage ca. 1,5 - 2 min til hver portion af (3 - 4 stk) for at blive stegt - tiden afhænger af størrelsen på dine kyllingestykker.

  • Tag op med en hulske, og læg på køkkenrulle i et fed/på en tallerken. Steg resten.


Server nuggets med mayo og måske ketchup on the side , og nyd den gode smag af din egen fastfood.




TIP:

Lav din mayo med lidt frisk estragon og det er nu en bearnaisemayo.

Du kan lave Fish'n 'Chips på samme fremgangsmåde som kyllingenuggets.

Nu du er i gang med frituren - hvad så med hjemmelavet løgringe? Se opskrift HER...



546 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Commentaires


Indlæg: Blog2_Post
bottom of page