top of page
Søg
Forfatters billedeKristine Nielsen

SPINATTÆRTE - grøn og cremet


En tærte kan udgøre det for et helt eller halvt måltid. Måske i selskab med en sprød salat, et groft brød og måske lidt mojo?

(se opskriften her https://www.kysogkogekunst.com/post/mojo-et-spansk-dip ) Denne tærte kan laves med en grov mørdej, med et utal af grøntsager, og som i dette tilfælde med spinat og rødløg.

Dejen kan købes færdig i de fleste supermarkeder, og spinaten kan sagtens være fra frost. Du kan tilsætte lidt tomater i skiver, feta eller hvad med bacon?

Til 6 personer


DU SKAL BRUGE


Mørdej

2 dl. hvedemel

1 dl. grov mel (grahamsmel eller fuldkornshvedemel)

75 g. koldt smør (kan erstattes af 3/4 dl. olie)

1 drys salt

1 lille æg


(Dette kan erstattes af en færdigkøbt dej)


Fyld

200 g. (frossen) spinat

2 rødløg

4 æg

2 dl. cremefraishe

½ tsk. salt

friskkværnet peber

½ tsk. revet muskatnød

100 g. revet ost (evt. mozerella)


Evt. 8 små tomater til pynt


SÅDAN GØR DU


Tænd ovnen på 200 grader.

Lav tærtedejen først, ved at blande de to typer mel og salt.

Smuldr det kolde smør i melet, og når det er ensartet, samler du hurtigt dejen med ægget.

Er dejen for tør - tilsæt lidt vand.

Er dejen for klistret - tilsæt lidt ekstra mel.


Find en tærteform/ovnfast fad på ca. 28 cm i diameter. Smør den med lidt olie/sprayolie.

Rul dejen ud med en kagerulle ud på et meldryppet bord - ca. 3 mm tyk. Når dejen er lige så stor som formen + til kanterne, kommer du den over i fadet.

Evt. skær kanten pænt lige med en kniv langs kanten.

Prik dejen med en gaffel 15 gange, og forbag dejen 10 min.


Mens dejen forbager laver du fyldet klar.


Pil og hak det ene rødløg mellemgroft. Det andet piller du, og skærer i 8 både. Kom olie samt spinat (hakket eller hel) på panden sammen med det hakkede løg, og svits det let. Er det frossent, kan det tage lidt længere tid.

Tag panden af varmen, og kom spinatblandingen i en skål. Tilsæt æg, creme fraishe, ost, salt, peber og muskatnød i skålen, og rør det sammen.


Kom fyldet på den forbagte tærtedej, og fordel løgbådene i fyldet.

Pynt evt. med lidt halve mini tomater.


Bag tærten i ovnen i 30 - 40 min v. 200 grader.

Den skal være lysebrun, og ikke virke alt for blød når du trykker på midten af tærten.


Lad tærten afkøle lidt eller helt inden servering.


Velbekomme...


TIP

  • Du kan stege 150 g. bacon på panden og tilsætte til spinatfyldet

  • Prøv at erstatte det revne ost med 100 g. hytteost

  • Tærten kan fryses - evt. i portioner





53 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Bình luận


Indlæg: Blog2_Post
bottom of page